Pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie - Madfilosofie (2024)

Pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie - Madfilosofie (1)

Pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie

Forretter, Mandagsfisk 3. december 2019 Anne Sofie

Denne delikate ret med pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie udtænkte jeg i forbindelse med min fødselsdagsmiddag for godt en måned siden, hvor vi fik 4 dejlige serveringer. Retten serverede jeg for gæsterne som forret, men opskriften i nedenstående kan sagtens bruges som et aftenmåltid til to voksne og to børn. Som forret rækker potionen til 6-8 voksne og jeg gætter på, at den vil behage de fleste smagsløg – og så er det en overraskende nem og hurtig forret at fremstille.

Pighvar er en af de fineste hvide/fladfisk, vi spiser herhjemme, men den kræver også en lidt tungere pengepung end dens andre hvide artsfæller. Ikke alene på prisen skiller pighvarren sig ud, smagen og konsistensen er også ret unik, hvilket i virkeligheden nok er det, man betaler mest for. Pighvar og jordskokkesuppe går rigtig godt sammen – dild*lien udgør prikken over i´et og hiver retten et niveau op.

Førstepladsen over bedste hvide fisk

Pighvar ligger for mig klart på førstepladsen over mest delikate og lækre fisk, kødet smager virkelig godt og konsistensen og strukturen tiltaler mig, der er udpræget kødspiser. Jeg øver mig fortsat i at nyde at spise forskellige måltider med fisk. Herhjemme kører vi hovedsageligt fiskeretter som forret, da jeg fortsat har svært ved at spise mig ordentligt mæt i fisk – dog med undtagelse af denne ret, der også indeholder den dejligste jordskokkesuppe samt et par smørstegte jomfruhummerhaler – på flere måder en ret der mætter behageligt.

Find mine andre fiskeretter lige her

Pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie - Madfilosofie (2) Pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie - Madfilosofie (3) Pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie - Madfilosofie (4) Pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie - Madfilosofie (5)

Pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie - Madfilosofie (6)

Udskriv Pin

Pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie

Ret Fisk, Forret

Keyword aftensmad, Fisk, pighvar

Forb. tid 10 minutter minutter

Tilb. tid 25 minutter minutter

Ingredienser

Jordskokkesuppe

  • 2 spsk. olivenolie
  • 500 gram skrællede jordskokker
  • 50 gram porrer
  • 100 gram selleri
  • 1 stk. skalotteløg
  • 1 håndfuld frisk timian
  • dl. piskefløde
  • 1 tsk. salt og peber

Fisk

  • 500 gram Pighvarfilet
  • 2 spsk. olivenolie
  • 25 gram smør
  • 8-10 gram Jomfruhummerhaler
  • 1 håndfuld ærtebælg

dild*lie

  • 2 bundt dild
  • 1 håndfuld persille
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 knivspids salt
  • 2 dl. olivenolie

Sådan gør du

Jordskokkesuppe

  • Skær jordskokker og selleri i mindre tern, snit løg og porrer fint, svits det hele i en tykbundet gryde i et par minutter i olie sammen med salt, peber og frisk timian. Tilsæt vand så det lige netop dækker grøntsagerne.

  • Kog grøntsagerne i ca. 20 minutter til de er møre, test om de er færdigkogte ved at stikke i dem med en kødnål eller en gaffel. Si kogevandet fra i en skål (gem det). Blend nu alle de kogte grøntsager i en foodprocessor eller blender.

  • Når grøntsagerne er blendet tilstrækkeligt, har du en fin og cremet ensartet suppe, hæld den tilbage i gryden sammen med kogevand og fløde, juster konsistens med kogevandet. Varm op under jævnlig omrøring. Smag til med salt og peber.

Pighvar

  • Bed fiskehandleren om at filetere din pighvar eller køb 4 flotte stykker pighvarfiletter, krydr dem med salt og peber og steg dem på en brandvarm slip-let pande i olivenolie. Efter godt 30 sekunder tilsættes smørret der skal bruse op. Pighvarfiletterne skal afhængig af størrelse og tykkelse have omkring 1-1½ minut på hver side, de må endelig ikke få for meget - kødet skal være fast, saftigt og mørt.

  • Det er vigtigt at røve dine hummerhaler, ved du ikke hvordan, så søg på youtube. Steg jomfruhummerhalerne på en lille pande i rigeligt smør, dryp evt. med lidt citronsaft eller hvidvin til sidst i stegeprocessen. Krydr med salt og peber. Halerne steges ved høj varme til de er færdige, det tager højest et par minutter.

  • Placer den pandestegte pighvar filet i en stor dyb tallerken og tilsæt et par jomfruhummerhaler samt lidt pynt fra krydderurter. Hæld nu den varme suppe ved til den næsten dækker fisken. Dryp 1 spsk. dild*lie ud over retten og server mens den er varm.

dild*lie

  • Kom det hele i en foodprocessor og blend i ca. 5 minutter til der ikke er klumper eller kviste tilbage. Si olien igennem en finmasket sigte, brug evt. også et klæde så det bliver helt fint. Opbevar i lukket boks ved stue temperatur.

Rigtig go´appetit!

Har du spørgsmål eller kommentarer til mine opskrifter, er du meget velkommen i nedenstående kommentarfelt – jeg forsøger altid at hjælpe.

Når du går i gang med mine opskrifter, må du meget gerne bruge hashtagget #madfilosofie påInstagrameller @madfilosofie påFacebook, så jeg kan følge lidt med hos dig. Det er hyggeligt at være med på sidelinjen og se mine opskrifter få nyt liv.

De bedste hilsner

Anne Sofie

Pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie - Madfilosofie (7)

Relateret

  • Fisk
  • Forret
  • Jomfruhummer
  • jomfruhummerhaler
  • Jordskokkesuppe
  • Mandagsfisk
  • Middag
  • Pighvar
  • suppe

About the author

Anne Sofie

Livsstilsblog med fokus på mad, vin, rejseguides og anmeldelser.

  1. Pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie - Madfilosofie (9)

    Lene

    4. december 2019 at 10:06 AM

    Reply

    Det lyder virkelig lækkert.
    Suppen kommer fluks på ønskelisten til nytårsmenuen:-)

  2. Pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie - Madfilosofie (10)

    Pia

    7. december 2019 at 10:57 PM

    Reply

    Det ser virkelig lækkert ud 🙂

  3. Pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie - Madfilosofie (11)

    Rasmus Nikolajsen

    29. december 2020 at 11:00 AM

    Reply

    Hvor mange personer er retten til ?😊

  • Pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie - Madfilosofie (12)

    Anne Sofie

    29. december 2020 at 11:35 AM

    Hej Rasmus.

    Hvis det er som forret så 6 personer, der også skal have appetit til flere retter 🙂

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Pighvar på jordskokkesuppe med dild*lie - Madfilosofie (2024)
Top Articles
Latest Posts
Article information

Author: Dong Thiel

Last Updated:

Views: 6081

Rating: 4.9 / 5 (59 voted)

Reviews: 90% of readers found this page helpful

Author information

Name: Dong Thiel

Birthday: 2001-07-14

Address: 2865 Kasha Unions, West Corrinne, AK 05708-1071

Phone: +3512198379449

Job: Design Planner

Hobby: Graffiti, Foreign language learning, Gambling, Metalworking, Rowing, Sculling, Sewing

Introduction: My name is Dong Thiel, I am a brainy, happy, tasty, lively, splendid, talented, cooperative person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.